Gør du dig også altid umage for at finde den helt rigtige gave? Det kan være svært at opfinde den dybe tallerken hver gang, og til nogle personer er det bare endnu sværere. Kender du en der skal på udveksling, eller af en anden grund holder en afskedsfest, kommer vi her med vores bud på gaver, han eller hun vil blive glad for.

 

Personlige gaver

Er du tæt på personen du skal til afskedsfest hos, er det en god idé at komme med en personlig gave, som vedkommende kan tage med sig på udveksling. En gave kan være personlig på flere måder. Har I for eksempel noget der symboliserer jeres forhold eller en intern joke som kun I forstår, kan gaven tage afsæt i dette. Du kan også forsøge at finde en gave, som viser hvor godt du kender ham eller hende – altså noget som vedkommende ikke vidste at han/ønskede sig.

Andre bud på personlige gaver er magneter med billeder af jer sammen, foto rammer eller collager med billeder af jer eller et brev-skriver-kit med brevpapir, kuverter, klistermærker og fine kuglepenne, som selvfølgelig er en opfordring til, at I skal sende breve til hinanden i løbet af udvekslingen. Du kan også lave en dåse med en masse grunde til at du elsker og savner personen – gerne lige så mange sedler, som dage vedkommende er væk.

 

Giv dig selv i gave

Har du mulighed for det, er den bedste gave du kan give at komme på besøg. Udveksling er for de fleste en spændende måde at blive bedre til engelsk på, at opleve verden og at lære nye kulturer og mennesker at kende. Men alligevel er der en stor del, der oplever hjemve på et eller andet tidspunkt i løbet af deres udvekslingsophold – og det er helt normalt. Lige præcis derfor, kan du glæde vedkommende ved at komme på besøg.

I de fleste tilfælde er det bedst at aftale besøget med den du skal besøge. På den måde er det nemmest at arrangere både aktiviteter og overnatning, og vigtigt af alt, at den du skal besøge, har tid til at være sammen med dig. For nogle kan det dog også være sjovt at dukke op som en overraskelse, og håbe på at det passer ind. Skal du besøge en på udveksling, kan det betale sig at finde de bedste rejsepriser.

 

Alt det andet

Vil du hellere give en ’rigtig’ gave, er der selvfølgelig også mulighed for det. Husk, uanset hvem du giver gaver til, at forsøge at finde noget der passer til deres interesser. Nogle gange kommer man nemlig i stedet til at tænke på, hvad man selv ville blive glad for. Samtidig er det en god idé at ramme ind i modtagerens interesser. Har du brug for hjælp, er der inspiration at hente på Idegryden, der har gaveidéer til alle.

Er modtageren interesseret i skønhed kan du give makeup, lækre cremer eller hårprodukter. Er modtageren modeinteresseret kan du give tøj eller accessories – det kan dog være svært, da det kræver at du kender stilen ret godt. Er modtageren kreativ kan du give ting til gør-det-selv og så videre.