Er du nysgerrig på verdenen, vil du læse nye spændende fag, eller opleve nye kulturer helt tæt på, så skal du på udveksling. Som udvekslingsstudent får du muligheden for at blive en del af den lokale hverdag, få nye lokale venner og for alvor stå på egne ben og have indflydelse på din læring.
Med et år på udveksling, har du noget på dit CV som ikke så mange andre har. Du har læst fag, som ikke alle har mulighed for at læse, du har øvet dine sociale evner, og har øvet dit sprog, på en måde som man ikke kan øve i et klasselokale.
Oplev verdenen på en sikker måde
Der findes rigtigt mange forskellige muligheder for udveksling, afhængig af hvornår du vil afsted, og hvor du vil hen. Læser du på universitetet, kan du blive en del af deres udvekslingsprogram, og hvis du stadig går i folkeskole eller på en gymnasial uddannelse, kan du komme ud og rejse igennem et udvekslingsbureau, som hjælper dig igennem udvekslingen.
Når du er på udveksling, bliver du indlogeret hos en værtsfamilie, som sikrer at du falder godt til i det nye land. Du bliver en del af familiens hverdag, og kommer på den måde helt tæt på den nye kultur. Ofte har familien selv børn på din alder, som kan vise dig rundt i området og sørge for, at du ikke er helt alene på en ny skole, i et nyt land på din første skoledag.
De fleste udvekslingsprogrammer har grupper for deres udvekslingsstudenter så de kan mødes med andre ligesindede. Derudover bør der altid være en døgnvagt, som du kan kontakte, hvis der skulle opstå problemer af nogen art mens du er på udveksling.
En helt ny verden, og praktiske gøremål inden afrejse
Der er mange formalia, som skal være i orden inden du rejser. Derfor er det en rigtigt god ide at tjekke med det bureau, som du rejser med, om der er nogle særlige regler, du skal være opmærksom på. Et studieår i USA betyder for eksempel, at du skal søge visum, og til en samtale på den amerikanske ambassade i perioden op til afrejse, hvilket for de fleste vil være i sommerferien.
Hvis du tager på udveksling igennem et bureau, kan der være introduktionsøder, og sammenkomster for de andre studerende, som skal afsted sammen med dig. Planlæg derfor først sommerferien når du ved, hvilke forventninger der er til dig, og til din deltagelse, så du ikke går glip af en masse vigtig information.
Du skal også være opmærksom på hvilke vacciner, der er behov for i netop den del af verdenen, hvor du rejser til. Det er ikke alle dele af verdenen, der har lige så let adgang til læger, som vi har. Hvis du er i tvivl om, hvilke vacciner du har brug for inden afrejse, og hvornår du skal have dem, for at de når at have effekt, kan du undersøge det online, spørge hos landets ambassade eller det udvekslingsprogram som du er en del af.
Det er dyrt at rejse, men bare rolig – vi har løsningen
At tage på udveksling kan være en dyr fornøjelse. Selve opholdet kan koster en del, fordi du skal betale for skolegang, mad tøj og alt det du kommer til at få brug for i løbet af dit år på udveksling. Skal du alligevel låne penge til opholdet, kan du lige så godt undersøge markedet, og sikre at du får det billigste lån med de bedste betingelser. Det kan du for eksempel gøre ved hjælp af en låneberegner. Med den kan du regne ud, hvor meget du kan låne, hvad det vil koste og om det kan betale sig for dig at lægge flere lån sammen.